Danmarks største kampsports platform ser dagens lys 

Danmarks største kampsportsforbund og professionelle arrangører går nu sammen om at skabe en ny fælles platform, der skal sætte dansk kampsport på verdenskortet. Den nye platform vil sikre bl.a. distribution af både amatør-, elite- og professionelle stævner, mesterskaber og events over hele Danmark.

Samarbejdet vil etablere en samlet platform, der samler loyale, dedikerede og aktive udøvere og fans i et stærkt fællesskab. Platformen vil have et kommercielt setup, der styrker sporten gennem fælles distributionsaftaler, sponsorater og strategisk kommunikation.

Kampen om opmærksomhed kræver samling.

Amatør sporten og de forskellige forbund står over for øgede krav til egenfinansiering, samtidig med at de kæmper for synlighed og legitimitet i medierne. Dette skaber et voksende behov for samarbejde med professionelle aktører, hvor samling af ressourcer kan åbne nye muligheder for kommerciel vækst og styrket tiltrækningskraft.

For at styrke dansk kampsport på tværs af discipliner skal der etableres en fælles sponsor- og medieplatform, der sikrer større synlighed, tilgængelighed og tilstedeværelse for hele sporten. Ved at etablere sin egen moderne platform kan sporten udvikles til fordel for både udøvere og publikum. Dette vil ikke blot forbedre medlemstilgangen og styrke servicen for eksisterende medlemmer, men også skabe attraktive kommercielle muligheder for samarbejdspartnere, der ønsker at bidrage til sportens udvikling.

Køb Fightsport Årskort

Køb Fightsport Streaming

Forrige
Forrige

Fightsport Årskort

Næste
Næste

Brage Lange klar til dansk debut ved "Big Boys Boksegalla"